Måneds tema: Selvtillid
Jeg er siden mandags begyndt i praktik i en kædebutik. Jeg har været på en forlænget barsel i snart to år, fordi praktik var svær at finde før nu. Jeg skal roligt i gang, efter en lang sygeperiode før det, men vil gerne ud på det normale arbejdsmarked og har derfor valgt erhvervspraktik som en måde at komme i gang på.
Jeg var nervøs for at stress over et job i højt tempo blev min største udfordring, men jeg klarer jobbet rigtig fint, og har fundet mit tempo og rytme uden problem. En uforudset udfordring blev derimod, en kollega på jobbet, der trods det ikke er hendes opgave, har sat sig i rollen som streng 'i gang sætter', og har hunset rundt med mig fra dag. 1, med en hård og nedladende tone. Det har været en stor udfordring at holde tungen lige i munden, og ikke blive slået omkuld af en person der ikke har tillid til mine evner. Jeg nægter at falde tilbage i en offerrolle, som en taber der ikke kan finde ud af en pind. For det kan jeg, men denne person har valgt at lade sine personlige problemer blive mine problemer, i form af passiv magtdemonstration og en vrissen tone.
Allerede på anden dagen, befinder jeg mig i en situation hvor denne kollega skælder mig uproportionelt meget ud, fordi jeg har placeret en vare på den forkerte hylde. Jeg prøver at forsvare mig, med resultat af at hun kun bliver endnu mere vred. Jeg ryster, og bliver meget dårlig tilpas af situationen, og ved slet ikke hvad jeg skal gøre. Jeg vælger at konfrontere hende da vi tilfældigvis begge befinder os i kælderen samtidig, og beder hende om at tale noget pænere til mig. Det var meget grænseoverskridende! Jeg havde ikke turde håbe på den store effekt, men alene handlingen i at forsvare mig og sætte foden ned, gjorde en kæmpe forskel for mig. Alligevel slog episoden mig meget ud, gjorde mig meget tvivlsom om mine egne evner, og hvorvidt jeg overhovedet kunne klare et reelt job, hvis hun var typen jeg kunne forvente på en arbejdsplads.
Det viste sig heldigvis at være udfordringen værd, da hun ved næste arbejdsdag siger "Tak for det du sagde her den anden dag". Jeg kunne kun håbe på en undskyldning, men jeg havde ikke set det komme, at hun ligefrem ville takke for det! Resten af dagen, var hun relativt sød, og hunsede slet ikke med mig. Det gav pote, at sige fra.
Tonen er dog stadig meget nedladende fra hendes side, men jeg ser nu en langt mere menneskelig side af hende. For jeg ved hun prøver, og at hun gør et reelt forsøg, men jeg tror denne attitude ligger så dybt i hende at det er svært for hende at slå det fra. Det hjælper mig en hel del, at kunne se hende som et menneske fyldt med fejl, i stedet for at reflektere det tilbage på mig selv, med tanken om at hendes evige kritik er berettiget. Resten af kollegaerne i butikken taler jo ordenligt til mig, og har tillid til mine evner, så det er unægteligt ikke mig den er gal med.
Desuden kan jeg bryste mig af at kunne noget hun ikke kan - jeg kan slappe af, og holde fri når jeg har fri!
Jeg møder først ved butikkens åbningstid kl. 10, og det giver nogen dage et 'hul', fordi min søn skal afleveres i vuggestuen senest kl. 9. Det giver rum til at sidde og slappe af, og meditere. Det har hjulpet mig en hel del, at meditere med mantraet "Jeg er et vigtigt, og værdifuldt menneske", med refleksionen om hvilken værdi jeg har for de mennesker omkring mig. Jeg er en mor, jeg har en kæreste der elsker og holder af mig, jeg har hjulpet mange unge piger på nettet og talt dem fra selvmord, jeg har hjulpet og guidet folk på min tidligere praktik plads på et keramikværksted, min familie holder af mig. Jeg ér et værdifuldt menneske, og jeg fortjener at blive respekteret med en ordenlig tone.
Jeg har lånt en e-bog om stress, angst og depression, der har en række opgaver og værktøjer til at tackle nogen af disse problemer. Jeg vil prøve at få den læst og melde tilbage på bloggen hvad jeg har lært. Bogen hedder "Bliv ven med dig selv".
0 kommentarer: