At blive et "bedre menneske"
Så hvad er formålet med bloggen så? At blive bedre til at være lykkelig, fordi jeg ikke kan få nok af den!
I virkeligheden bunder det snare i noget selv refleksion. Jeg vil også gerne lære at være "et bedre menneske", men det indikerer jo implicit, at jeg er et dårligt menneske nu. Det er jeg ikke, men jeg har selvfølgelig fejl og mangler - præcis ligesom alle andre mennesker har.
Jeg vil dog gerne være bedre til at omfavne dem, og jeg drømmer om at være et menneske der kan hvile i mig selv, og ikke overtænke tingene altid.
Det er nemlig sådanne mennesker jeg selv ser op til. Hvad der dog er vigtigt at huske på, er at jeg kun ser facaden. Vi ser altid op til selvsikre mennesker der emmer af positivitet og livsglæde, men vi ved ikke altid hvad der foregår oppe i knolden på dem. Man kan sagtens virke glad udadtil, men slås med problemerne inden i. Men kun til en hvis grad, hvis det ikke lader sig vise udadtil.
Jeg forkaster ikke mine inderste dæmoner, benægter mine fejl eller undergraver min usikkerheder. Jeg vil bare gerne lære til at være bedre til at håndtere dem, når de opstår - for opstå, det vil de.
Jeg vil gerne opnå min personligheds fulde potentiale. Jeg har, som så mange andre, gode og dårlige perioder i mit liv. Perioder hvor jeg er stresset, bliver sur og tvær, hvor jeg er usikker og forsvarer mig overfor spøgelser, eller perioder hvor jeg langer ud efter andre, for fejl jeg i virkeligheden bare ser i mig selv. Det er perioder, som gør mig ked af det, og det føles forkert helt ind i knoglerne, når jeg tager mig selv i at rakke ned på andre, sladre grimt og brokke mig over ligegyldigheder.
Tilgengæld har jeg også perioder hvor jeg er fuld af overskud. Hvor jeg får chancen for at hjælpe et andet menneske, og mærke at min hjælp gør en forskel. Perioder hvor alt hvad jeg ser og rør, er guld. Perioder hvor jeg anerkender skønheden i alle mennesker, også når de gør noget uheldigt.
Ikke så overraskende for nogen, er det en no brainer i hvilke perioder jeg føler størst lykke.
Omend lykke aldrig bliver en konstant tilstand, og lykke ikke er mulig uden også at være ulykkelig engang imellem, så vil jeg alligevel gerne være bedre til at ruste mig mod modgang, og omfavne mine styrker.
Intet menneske er perfekt. Jeg har ingen ambition om at blive en helgen. Men når usikkerhederne dominere så meget at det går ud over mit familie liv, så er det på tide at finde en løsning. Jeg er overbevist om, at et godt sammenhold med andre mennesker, starter med én selv. Jeg kan aldrig i sandhed elske andre, hvis ikke jeg først lærer at elske mig selv.
0 kommentarer: